- Ditte Toft Clausen
- Kommunikationskonsulent
- +45 72 240 240
- +45 22 91 82 72
- dtc@antidoping.dk
Ansvarlig for kommunikation og presse.
19.12.2019
Anti Doping Danmark er gået i luften med en ny medicin-app, der skal gøre det lettere for udøvere og støttepersonale at overholde antidopingreglerne, når det gælder brug af medicin.
Den nye app, som hedder ’Anti Doping Danmark’, har til formål at give information om, hvorvidt medicin er tilladt eller forbudt i henhold til Dopinglisten.
Konkret kan man i appen:
Den nye app oplyser, om medicinen er tilladt eller forbudt i henholdsvis konkurrence og træning, og den tager hensyn til de forskellige administrationsveje, som medicinen kan tages via. Dette har betydning, da noget medicin er tilladt via nogle administrationsveje, men ikke andre. Ligeledes beskriver appen de særlige regler, som kan være gældende for noget medicin – det gælder f.eks. mængdebegrænsninger for visse typer af medicin.
I det hele taget forsøger ADD med denne app at give mere information til brugerne, så de har bedre mulighed for at hente den relevante information om medicinen, som de har behov for.
Målgruppen er i særlig grad eliteidrætsudøvere og deres støttepersonale. Med appen bliver det lettere at finde ud af, om deres pågældende behandling er i overensstemmelse med antidopingreglerne – og hvad udøveren skal gøre, hvis medicinen ikke er tilladt.
Appen dækker al godkendt medicin på det danske marked, og alle medicininformationer bliver hentet fra Lægemiddelstyrelsen.
Kosttilskud er ikke godkendt medicin, hvorfor dette indgår ikke i appen.
Hent appen til Android i Google Play og til iOS i App Store :
Ansvarlig for kommunikation og presse.